Mor, hvis du var mælk

Forleden holdt jeg foredrag på Elsted skole og fortalte følgende gamle historie om hvor ideer kan komme fra:

For omkring 15 år siden kørte jeg i en bybus, og på sædet foran mig sad en mor og hendes lille datter. Pludselig kigger datteren på sin mor og siger: "Mor, hvis du var mælk kunne jeg drikke dig helt op."
Fantastisk. Børn er rene guldminer. Jeg noterede straks det pigen havde sagt på et stykke papir og vidste at jeg en eller anden dag ville få brug for det. Og ganske rigtigt. Ti år senere ville Thiese mejeri have historier på deres mælkekartoner og jeg blev spurgte om jeg ville skrive en historie. Jeg huskede det pigen havde sagt og skrev følgende:

Sådan en morgen
Pigen vågnede og mærkede straks, at det var
sådan en morgen. Hun kunne mærke det i gangen,
på toilettet og da hun sad ved køkkenbordet.
Men hun mærkede det allermest, da hun så sin
mor.
- Vil du have brød? spurgte moren.
Pigen svarede: - Mor, hvis du var mælk kunne jeg
drikke dig helt op.
Moren sukkede. - Nej, ikke i dag.
- Jo, sagde pigen.
Moren sukkede igen. - Behøver jeg være
mælk? Kan jeg ikke være noget andet?
For eksempel en støvle.
- Nej. Mælk, sagde pigen.
- Jeg vil hellere være en vante eller et æble.
- Mor, du skal være mælk.
- Okay, sukkede moren og så blev hun drukket.
Helt op.