Jeg kom hjem forleden aften, låste hoveddøren op og gik ind i entreen, der lå i mørke. Inden jeg nåede at tænde lyset, snublede jeg over et eller andet. Noget levende. Jeg fik tændt lyset og så, at jeg var snublet over mig selv. Der lå jeg. Midt på gulvet. Vi stirrede på hinanden et øjeblik, så rakte jeg en hånd frem og trak mig op at stå. Jeg blev ærlig talt vred, det må jeg indrømme. Jeg kom til at sige nogle grimme ting, og jeg endte med at kommandere mig selv ind i skabet, hvor støvsugeren står. Duknakket og kuet gik jeg ind i skabet, foldede benene under mig og krøb sammen ovenpå støvsugeren. Nu har jeg sat en hængelås på. Det eneste, der er lidt irriterende, er den stille banken fra skabet. Og så selvfølgelig alt støvet der ligger i krogene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar