Mesterlig ungdomsroman

★★★★★★

I »Dødshacket« præsenterer Søren Jessen et interessant fremtidsscenarie. Plottet udspiller sig i en teknologisk avanceret fremtid, der alligevel er sært genkendelig, selvom meget har ændret sig. 
Søren Jessen leger på mange måder med tanken om, hvordan verden med tiden vil komme til at se ud, hvis vi fortsætter ad den kurs, der fastsættes i dag. 
... Dét tankeeksperiment fungerer eminent som kulisse til bogens dynamiske og uforudsigelige handling. Man accepterer med det samme plottets præmisser og lærer mere og mere om den verden, det udspiller sig i, i takt med at fortællingen skrider frem. Det er mesterligt komponeret fra Søren Jessens side, og man kan ikke undgå at blive opslugt af både handling og fremtidsverden. 
... Der opstår både smuk og tankevækkende symbolik i mødet mellem menneske og robot, samtidig med at bogen også er et realistisk bud på, hvad der egentlig foregår i hovedet på en 13-årig dreng. 
Søren Jessen har med andre ord begået en gennemført, gennemtænkt og gribende ungdomsroman, som vil begejstre både piger og drenge i de tidlige teenageår. En meget lovende start på science fiction-trilogien »Det blå blod«.

Mette Christensen - Aarhus Stiftstidende

Dødshacket

Dødshacket er første bind i science fiction trilogien Det blå blod.

Menneskene er blevet afhængige af robotter. Robotterne er overalt. På fabrikkerne, i hjemmene, på kontorerne. De udfører de opgaver, som menneskene ikke gider påtage sig, eller som der ikke er mennesker nok til at dække.

Erton er på vej på ferie, da han ser noget, han ikke skulle have set. Han ser en robot dræbe et menneske. Det burde ikke kunne ske. Alle robotter er sikrede mod at kunne bryde robotloven, der siger, at ingen robot kan skade noget menneske. Alligevel sker det, og Erton må flygte. For han er robottens næste offer.

Uddrag:
Den gamle lagde pistolen fra sig på et bord, knælede ned ved siden af pigen på gulvet og rørte ved den blå nanovæske på hendes bryst. Han studerede sine blå fingerspidser. ”Er det ikke morsomt,” sagde han, ”at man har valgt at give dem blåt blod, nu hvor der ikke længere findes konger og dronninger?” Han kiggede på Erton. ”Vidste du, at man i gamle dage sagde, at overklassen, de adelige, havde blåt blod i årerne?”
Erton rystede på hovedet.
”Det gjorde man,” mumlede den hvidhårede og kiggede på pigen. ”For flere hundrede år siden var det dem med blåt blod i årerne, der styrede verden. Måske bliver det sådan igen en dag.”
Anmeldelser:
Det er lykkedes Søren Jessen at skabe en solid historie med interessante hovedpersoner. Jeg læste bogen i et stræk og nød det i fulde drag.
Weekend Avisen - Damian Arguimbau