Menneskene er blevet afhængige af robotter. Robotterne er overalt. På fabrikkerne, i hjemmene, på kontorerne. De udfører de opgaver, som menneskene ikke gider påtage sig, eller som der ikke er mennesker nok til at dække.
Erton er på vej på ferie, da han ser noget, han ikke skulle have set. Han ser en robot dræbe et menneske. Det burde ikke kunne ske. Alle robotter er sikrede mod at kunne bryde robotloven, der siger, at ingen robot kan skade noget menneske. Alligevel sker det, og Erton må flygte. For han er robottens næste offer.
Uddrag:
Den gamle lagde pistolen fra sig på et bord, knælede ned ved siden af pigen på gulvet og rørte ved den blå nanovæske på hendes bryst. Han studerede sine blå fingerspidser. ”Er det ikke morsomt,” sagde han, ”at man har valgt at give dem blåt blod, nu hvor der ikke længere findes konger og dronninger?” Han kiggede på Erton. ”Vidste du, at man i gamle dage sagde, at overklassen, de adelige, havde blåt blod i årerne?”
Erton rystede på hovedet.
”Det gjorde man,” mumlede den hvidhårede og kiggede på pigen. ”For flere hundrede år siden var det dem med blåt blod i årerne, der styrede verden. Måske bliver det sådan igen en dag.”
Anmeldelser:
Det er lykkedes Søren Jessen at skabe en solid historie med interessante hovedpersoner. Jeg læste bogen i et stræk og nød det i fulde drag.
Weekend Avisen - Damian Arguimbau
Fantastisk bog!
SvarSlet